Artsbeskrivelser

Så nemt er det at finde ud af hvilke planer der er i min biotop.
Fandt dog et par (læs mange) mælkebøtter (læs om mælkebøtten hos lone) samt en blomst jeg ved første øjekast ikke kunne kende. Dens blade findes mange steder i græstæppet, samt under mange af buskene.

Heldigvis fandt jeg en blomst iblandt bladene, og kunne konstatere at - jeg overhovedet ikke aner hvad det er for en!!

Hov ja jeg så også en hveps, men den fløj før jeg kunne dokumentere den, det må da være tegn på sommeren er på vej, sommertid er også kun ni dage væk :-)

STOR KONKURENCE

LYT OG GÆT.....


powered by ODEO

Troldand - Aythya fuligula

powered by ODEO

Kendetegn:
En af Nordens mindste dykænder, 44cm. Hannen er i yngletøjet fra november til maj, dvs sort med hvide kropssider og lang nakketop. Om vinteren ligner den hunnen, dog mere sort. Når de flyver, har både hannen og hunnen tydelige hvide bånd på bagvingerne.
Hunnens kald er som et kraftgt snerrende karr, mens hannen triller mere med stemmen.

Hvor ses den?
Troldanden er en dansk ynglefugl, dog med en beskeden bestand. Den yngler i næringsrige søer og moser, samt i brakvandslaguner og fjordvige, her skal dog være masser af bredvegetation. Den er udbredt i det meste af landet, med flest ynglepar i Vejlerne og i Tønderområdet.
Hovedparten af vinterhalvårets troldænder opholder sig i saltvand ved lavtvandsområder, ofte i fjorde. Især ved Københavnsområdet og ved Sydsjællands kyst samt øerne i smålandshavet, det sydfynske Øhav og i Flensborg fjord.

Hvordan ses arten oftest?
Troldanden er størstedelen af året en flokfugl, på gode steder kan man se op til 5000 samlet på et sted, men oftest ses de i små flokke på 10-50 eksemplarer. Man ser dem ofte hvile, dette skyldes de bruger natten på at, med et fint ord, at fouragerer. Om foråret ses de ofte parvis.

Udbredelse.
DK, samt lang kysten ved Sverige og Norge, samt østover i et bredt bælte gennem det nordlige Rusland frem til Stillehavet.

Trækforhold.
Mange overvintre i de danske farvande, mens andre trækker videre til andre dele af vesteuropa.

Yngleforhold
Yngler når den er 1-2 år gamel, den lever i sæson ægteskab. Ruger ofte sammen med hættemågekolonier - da den der får en god beskyttelse af sine æg. Reden placeres på land, eller omgivet af vand, oftest godt gemt i vegetation- dog hvis i en mågekoloni ofte i det fri.
8-11 æg, udruges af hunnen på ca 25 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 45-50 dage. Men bliver hos deres mor en del tid længere.

Føde.
Fourager mest ved dykning på lavt vand (tre meter) Spiser snegle, muslinger, div krebsdyr, fisk og diverse vandplanter.

Gråanden - Anas platyrhychos

powered by ODEO
58 cm, den største af svømmeænderne. Hannen er i pragtdragt fra oktober til juni. En meget karrakteristisk dragt med glinsene grønt hovede, hvid halsring, brunt bryst, grå krop og sort gump. Den skal eftersigende fælde til sin eklipsedtagt (vinter dragt) og her ligner hannen hunnen meget, men kan kendes på sit gule næb, lidt brunere bryst samt mørkere isse og ryg. Hunnerne ligner alle hinanden, med orangefarvet næb - ,med mørke kanter, samt et blåt vingespejl samt hvide sider på halen.
"Parkænder" afviger tit fra artens normale udseende. Nogle er mørkere, tit med en hvid plet på struben, andre mere eller mindre hvide.

Hvor ses gråanden?
Det er Danmarks mest almindelige svømmeand, den findes overalt, idet den er rigtig god til at tilpasse sig. Eneste krav er at der skal være en tæt bredbevoksning (eller et plejehjem og et par børnehaver)
Uden for yngletiden holder de ofte til i store flokke gerne på større søer, i fjorde eller i lavvandede, beskyttede områder langs kysten.
Det er også den mest almindelige svømmeand i resten af norden.

Hvordan ses den?
Gråanden træffer man ofte i sin hverdag, ofte i parker, i vågen i havnen, eller måske i haven hvor de er ude og lede efter en redeplads. Disse "parkænder" kommer tit og tikker brød, mens de "vilde" gråænder er sky som andre jagede andefugle.

Udbredelse.
Udover sin storte udbredelse i Norden, lever gråanden i størstedele af Europa, sporadisk i Nordafrika, i meget store dele af det nordlige Asien og det nordlige Nordamerikasamt spredt andre steder i verden - dog mest som resultat af udsætning.

Trækforhold.
De fleste af de danske gråænder er standfugle, kun en mindre del - ca 15% trækker i aug/dec til Vesteuropa og vender tilbage i feb/marts

Yngleforhold.
Gråanden yngler normalt første gang 1 år gammel. Reden anbringes under en busk, eller en bunke grene, på en mindre ø, eller en tue måske endda en altankasse på femte sal (god tilpasningsevne) Æglægningen kan i milde forår ske fra midt i marts. De 10 -12 æg udruges af hunnen på 27 - 28 dage. Ungerne følges af hunnen, til de er ca 50-60 dage og flyvefærdige.

Føde.
Samler føde ved at "snadre" i vandoverfladen, ved at stå på hovedet med halen i vejret, eller fra land. Kosten er alsidig og består af forskellige frø, grønne plantedele og i ny og næ en enkelt snegl eller et insekt. I parker æder de også gerne brød.

Blishønen - Fulica atra

powered by ODEO

Kendetegn.
Ca 37 cm, kendes på sit hvide næb og pandeskjold. Ungfugle er gråbrune med lysere strube, hals og bryst - i aug til dec skifter ungfugl fjerdragt til voksenfugl. Dog er dens hvide pandeskjold mindre end en fuldvoksen blishøne.

Hvor ses den?
Blishønene er en alm ynglefugl i Danmark, men er mest almindelig i den østlige del, hvor den foretrækker næringsrige søer og moser, samt brakvandsfjorde og større strandsøer.

Hvordan ses den oftest?
Blishønen er den mindst sky af sumphønsene og derfor ofte nem at få øje på. Man ser den ofte svømme omkring med rykvise bevægelser på den åbne vandflade, og indimellem tippe over, eller dyke et par meter for hurtigt efter at komme op samme sted med planter i næbet.

Udbredelse
Blishønen er en kendt fugl i store dele af norden, samt andre af europas lande, i det nordlige Afrika samt i store dele af Asien og Australien.

Trækforhold
Ca halvdelen af de danske ynglefugle forlader landet fra ca sep/okt og kommer tilbage ultio feb/marts. De tager til Vest og Syd europa.

Yngleforhold
Blishønen yngler første gang 1-2 år gammel, den er teritorial og danner ofte par for en sæson, dog med hyppig forekomst af bigami :-)
Reden bygges som en platform oftest i nogen siv eller lignene. De lægger 5-14 æg, og udruges i fællesskab på 21-24 dage. Ungeren passes af bege forældre, og er selvstændige efter ca 30 dage, men er først flyvefærdige efter ca to måneder. (se billede i tidligere post med en blishøne igang med redebyggeri)

Føde
Æder mest planteføde, men er om vinteren altædene.

Så var gøgen der igen

Og jeg jagtede den med mit kamera, men fuglen fløj.
Og i morgen kommer der en fin beskrivelse af hvad jeg ellers så og hørte. Men skal først lige ned og have en bog om de danske fugle, så der kan komme nogen kolde facts på bordet.

I kan lige få et billede af en blishønepar der havde travlt med at bygge en rede.

på igen

uha, det er længe siden der er kommet noget ind på siden. Jeg har/er desværre ramt af noget sygdom i min nærmeste familie, så mine ture i biotopen, har været afløst af ture på hospitalet :-(
Men solen er så småt begyndt og skinne igen, og tingene ser lidt lysere ud. Så der skal nok komme en reportage inden længe.
Opgaven i denne omgang er bla en systematiseret gennemgang af de arter dyr og planter der er i min biotop. Rimelig overskueligt, da alle planter i min biotop er forsynet med navneskilte - Ej spøg til side, vil se om jeg kan finde planter der ikke burde være der (”ukrudt”) da min biotop jo ikke er indbegrebet af ”vild” natur, kan det være sjovt og se om der alligevel var lidt vildskab at spore.
Jeg skal også finde forårstegn, hvilket jeg allerede begyndte på sidst. OG JO JEG HØRTE ALTSÅ EN GØG, men vil selvfølgelig se om jeg kan finde flere, måske endda tegn på sommer, hvilket i Århus betyder studerende med en kasse øl, fodbold og en guitar… Måske jeg selv er sommerens budbringer?
Vi ses snart igen