fredag den 16. marts 2007
Gråanden - Anas platyrhychos
powered by ODEO
58 cm, den største af svømmeænderne. Hannen er i pragtdragt fra oktober til juni. En meget karrakteristisk dragt med glinsene grønt hovede, hvid halsring, brunt bryst, grå krop og sort gump. Den skal eftersigende fælde til sin eklipsedtagt (vinter dragt) og her ligner hannen hunnen meget, men kan kendes på sit gule næb, lidt brunere bryst samt mørkere isse og ryg. Hunnerne ligner alle hinanden, med orangefarvet næb - ,med mørke kanter, samt et blåt vingespejl samt hvide sider på halen.
"Parkænder" afviger tit fra artens normale udseende. Nogle er mørkere, tit med en hvid plet på struben, andre mere eller mindre hvide.
Hvor ses gråanden?
Det er Danmarks mest almindelige svømmeand, den findes overalt, idet den er rigtig god til at tilpasse sig. Eneste krav er at der skal være en tæt bredbevoksning (eller et plejehjem og et par børnehaver)
Uden for yngletiden holder de ofte til i store flokke gerne på større søer, i fjorde eller i lavvandede, beskyttede områder langs kysten.
Det er også den mest almindelige svømmeand i resten af norden.
Hvordan ses den?
Gråanden træffer man ofte i sin hverdag, ofte i parker, i vågen i havnen, eller måske i haven hvor de er ude og lede efter en redeplads. Disse "parkænder" kommer tit og tikker brød, mens de "vilde" gråænder er sky som andre jagede andefugle.
Udbredelse.
Udover sin storte udbredelse i Norden, lever gråanden i størstedele af Europa, sporadisk i Nordafrika, i meget store dele af det nordlige Asien og det nordlige Nordamerikasamt spredt andre steder i verden - dog mest som resultat af udsætning.
Trækforhold.
De fleste af de danske gråænder er standfugle, kun en mindre del - ca 15% trækker i aug/dec til Vesteuropa og vender tilbage i feb/marts
Yngleforhold.
Gråanden yngler normalt første gang 1 år gammel. Reden anbringes under en busk, eller en bunke grene, på en mindre ø, eller en tue måske endda en altankasse på femte sal (god tilpasningsevne) Æglægningen kan i milde forår ske fra midt i marts. De 10 -12 æg udruges af hunnen på 27 - 28 dage. Ungerne følges af hunnen, til de er ca 50-60 dage og flyvefærdige.
Føde.
Samler føde ved at "snadre" i vandoverfladen, ved at stå på hovedet med halen i vejret, eller fra land. Kosten er alsidig og består af forskellige frø, grønne plantedele og i ny og næ en enkelt snegl eller et insekt. I parker æder de også gerne brød.