God bog

Ib efterlyser hvor jeg har mine fugleoplysninger fra, og det skal da ikke være nogen hemmelighed.
Det her er en helt super fuglebog. Den er skrevet af den nu afdøde Benny Génsbøl. Den er meget detaljeret, med gode billeder og tegninger. den kostede kun 170 kr, og indeholder to cd'er med de fuglestemmer jeg også har lagt på min blog.

Kolde facts:
Gyldendals Fuglebog 2006 Jonna Génsbøl og Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A/S, København
1. udgave, 2006, 1. oplag 2006

Artsbeskrivelser

Så nemt er det at finde ud af hvilke planer der er i min biotop.
Fandt dog et par (læs mange) mælkebøtter (læs om mælkebøtten hos lone) samt en blomst jeg ved første øjekast ikke kunne kende. Dens blade findes mange steder i græstæppet, samt under mange af buskene.

Heldigvis fandt jeg en blomst iblandt bladene, og kunne konstatere at - jeg overhovedet ikke aner hvad det er for en!!

Hov ja jeg så også en hveps, men den fløj før jeg kunne dokumentere den, det må da være tegn på sommeren er på vej, sommertid er også kun ni dage væk :-)

STOR KONKURENCE

LYT OG GÆT.....


powered by ODEO

Troldand - Aythya fuligula

powered by ODEO

Kendetegn:
En af Nordens mindste dykænder, 44cm. Hannen er i yngletøjet fra november til maj, dvs sort med hvide kropssider og lang nakketop. Om vinteren ligner den hunnen, dog mere sort. Når de flyver, har både hannen og hunnen tydelige hvide bånd på bagvingerne.
Hunnens kald er som et kraftgt snerrende karr, mens hannen triller mere med stemmen.

Hvor ses den?
Troldanden er en dansk ynglefugl, dog med en beskeden bestand. Den yngler i næringsrige søer og moser, samt i brakvandslaguner og fjordvige, her skal dog være masser af bredvegetation. Den er udbredt i det meste af landet, med flest ynglepar i Vejlerne og i Tønderområdet.
Hovedparten af vinterhalvårets troldænder opholder sig i saltvand ved lavtvandsområder, ofte i fjorde. Især ved Københavnsområdet og ved Sydsjællands kyst samt øerne i smålandshavet, det sydfynske Øhav og i Flensborg fjord.

Hvordan ses arten oftest?
Troldanden er størstedelen af året en flokfugl, på gode steder kan man se op til 5000 samlet på et sted, men oftest ses de i små flokke på 10-50 eksemplarer. Man ser dem ofte hvile, dette skyldes de bruger natten på at, med et fint ord, at fouragerer. Om foråret ses de ofte parvis.

Udbredelse.
DK, samt lang kysten ved Sverige og Norge, samt østover i et bredt bælte gennem det nordlige Rusland frem til Stillehavet.

Trækforhold.
Mange overvintre i de danske farvande, mens andre trækker videre til andre dele af vesteuropa.

Yngleforhold
Yngler når den er 1-2 år gamel, den lever i sæson ægteskab. Ruger ofte sammen med hættemågekolonier - da den der får en god beskyttelse af sine æg. Reden placeres på land, eller omgivet af vand, oftest godt gemt i vegetation- dog hvis i en mågekoloni ofte i det fri.
8-11 æg, udruges af hunnen på ca 25 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 45-50 dage. Men bliver hos deres mor en del tid længere.

Føde.
Fourager mest ved dykning på lavt vand (tre meter) Spiser snegle, muslinger, div krebsdyr, fisk og diverse vandplanter.

Gråanden - Anas platyrhychos

powered by ODEO
58 cm, den største af svømmeænderne. Hannen er i pragtdragt fra oktober til juni. En meget karrakteristisk dragt med glinsene grønt hovede, hvid halsring, brunt bryst, grå krop og sort gump. Den skal eftersigende fælde til sin eklipsedtagt (vinter dragt) og her ligner hannen hunnen meget, men kan kendes på sit gule næb, lidt brunere bryst samt mørkere isse og ryg. Hunnerne ligner alle hinanden, med orangefarvet næb - ,med mørke kanter, samt et blåt vingespejl samt hvide sider på halen.
"Parkænder" afviger tit fra artens normale udseende. Nogle er mørkere, tit med en hvid plet på struben, andre mere eller mindre hvide.

Hvor ses gråanden?
Det er Danmarks mest almindelige svømmeand, den findes overalt, idet den er rigtig god til at tilpasse sig. Eneste krav er at der skal være en tæt bredbevoksning (eller et plejehjem og et par børnehaver)
Uden for yngletiden holder de ofte til i store flokke gerne på større søer, i fjorde eller i lavvandede, beskyttede områder langs kysten.
Det er også den mest almindelige svømmeand i resten af norden.

Hvordan ses den?
Gråanden træffer man ofte i sin hverdag, ofte i parker, i vågen i havnen, eller måske i haven hvor de er ude og lede efter en redeplads. Disse "parkænder" kommer tit og tikker brød, mens de "vilde" gråænder er sky som andre jagede andefugle.

Udbredelse.
Udover sin storte udbredelse i Norden, lever gråanden i størstedele af Europa, sporadisk i Nordafrika, i meget store dele af det nordlige Asien og det nordlige Nordamerikasamt spredt andre steder i verden - dog mest som resultat af udsætning.

Trækforhold.
De fleste af de danske gråænder er standfugle, kun en mindre del - ca 15% trækker i aug/dec til Vesteuropa og vender tilbage i feb/marts

Yngleforhold.
Gråanden yngler normalt første gang 1 år gammel. Reden anbringes under en busk, eller en bunke grene, på en mindre ø, eller en tue måske endda en altankasse på femte sal (god tilpasningsevne) Æglægningen kan i milde forår ske fra midt i marts. De 10 -12 æg udruges af hunnen på 27 - 28 dage. Ungerne følges af hunnen, til de er ca 50-60 dage og flyvefærdige.

Føde.
Samler føde ved at "snadre" i vandoverfladen, ved at stå på hovedet med halen i vejret, eller fra land. Kosten er alsidig og består af forskellige frø, grønne plantedele og i ny og næ en enkelt snegl eller et insekt. I parker æder de også gerne brød.